Henrik Busch Rasmussen

I 1997 blev jeg hyret af Tele Danmark — dengang nok Danmarks største telekoncern — til at bygge et VB6/Access-program, der understøttede et stort frivilligt fratrædelsesprogram: omkring 500 medarbejdere skulle stoppe, og virksomheden ville gøre det attraktivt gennem gode fratrædelsesaftaler i stedet for afskedigelser. Min software håndterede udarbejdelsen og behandlingen af disse fratrædelsesaftaler. Jeg var tilknyttet projektet i næsten et år.

Da jeg i 1998 begyndte i Carl Bro-koncernen for at overtage CB-Master — et Word-baseret dokumenthåndteringssystem (DMS)/rapporteringsværktøj, som den forrige udvikler havde efterladt halvfærdigt og bygget mest af kodeeksempler fra lærebøger — skrev jeg det om fra bunden i min egen stil. CB-Master var klientdelen af et klient/server-system, hvor Microsoft SQL Server udgjorde serverdelen; ud over at generere dokumenterne sørgede systemet automatisk for, at hvert dokument blev gemt med det korrekte filnavn i den korrekte projektmappe. Jeg byggede også et tidligt selvovervågningssystem: enhver runtime-fejl sendte automatisk fejloplysninger direkte til min mail, så jeg kunne udgive en rettet version samme dag. Værktøjet blev standarden, som hele ingeniørstaben brugte til at producere ensartet kunde- og projektdokumentation. Efter at have afleveret CB-Master til den næste udvikler tilbød Carl Bro-koncernen mig en stilling i Bruxelles, Belgien, hvor jeg arbejdede på EU-Kommissionens TAIEX-projekt — et teknisk bistandsinstrument, der hjælper kandidat- og partnerlande med at tilpasse sig EU-lovgivningen. Jeg var der i omkring et halvt år, før hjemve tog over, og jeg tog hjem til Danmark igen. Alt i alt en god oplevelse.

I 2002 startede jeg min egen enkeltmandsvirksomhed efter at have indgået en aftale med Ipos om at udvikle softwaren til deres informationskiosker. Jeg udviklede kiosksoftwaren i Visual Basic 6 og pakkede den som en enkelt eksekverbar fil uden afhængigheder — en moderne tilgang dengang, ved hjælp af et specialværktøj, de fleste udviklere endnu ikke brugte. Sideløbende arbejdede jeg som underleverandør for MW Data, hvor jeg byggede en Microsoft Access/VBA-databaseapplikation til Arla Foods, der håndterede testresultater fra deres osteproduktion — en af flere hurtigudviklede mock-up-applikationer, jeg har bygget i Access gennem årene, hurtige, funktionelle værktøjer, der lader mig afprøve en idé eller løse et problem hurtigt, uden besværet ved en fuld produktionsudvikling. Ipos-samarbejdet sluttede nogle år senere, da Ipos ville skifte deres klient til en gratis Linux-klient og bad mig om at portere softwaren — noget jeg ikke kunne dengang, så jeg opsagde aftalen. Jeg fandt aldrig en anden kunde til den slags arbejde og lukkede virksomheden.

I 2004, med virksomheden lukket og ingen udviklingsopgaver i sigte, tog jeg et job i et tremandsfirma, der solgte bordplader i sten efter mål. De manglede en, der kunne tegne dem i AutoCAD; jeg havde aldrig åbnet programmet. Vi blev enige om at prøve hinanden af. Inden for et år stod jeg for alle tegninger, godkendte hver eneste ordre til vores to italienske fabrikker og havde det meste af kontakten med dem — og læssede lastbilerne af og bar bordplader ind i kundernes køkkener. Så stoppede Microsoft supporten for Visual Basic 6. Jeg kiggede på .NET, men det overbeviste mig ikke; VB6-opgaverne forsvandt, og jeg holdt efterhånden op med at lede efter dem. Bortset fra en Access/VBA-opgave i ny og næ slap jeg udviklingsdelen og arbejdede i stedet de følgende år som IT-tekniker og supporter — stadig med et lille Access-værktøj i ny og næ, blandt andet et internt program til Hjemmeværnet.

I 2022 blev jeg hyret af Diebold Nixdorf til at indgå i et team på fem IT-teknikere, der skulle modernisere alle kassestationer i Salling Groups lagre og butikker i Jylland og på Fyn. I løbet af et år udskiftede vi betalingsterminaler, opgraderede pc'er og skiftede kabler, printere og stregkodescannere ud — så alle salgsstationer blev bragt ajour både på hardware og Linux-baseret salgssoftware. Halvdelen af opgaven var teknisk, den anden halvdel handlede om koordinering: at holde tæt kontakt med kolleger, projektleder, softwarespecialister og medarbejderne i de enkelte butikker og lagre krævede lige så gode kommunikationsevner som det praktiske arbejde.

I 2023 blev jeg ansat som IT-tekniker hos Onitio (tidligere Infocare) til at betjene en af deres kunder — en landsdækkende tankstationskæde — og startede med en fuld opgradering af routere, switches og access points på alle tankstationer i Jylland og på Fyn. Det førte til endnu et projekt for samme kunde: installation af et LoRa-baseret overvågningssystem, der via en gateway og en server advarede personalet, hvis temperaturen i et køle- eller fryseanlæg begyndte at stige. Da den opgave gik i stå, begyndte jeg at servicere mange af Onitios andre kunder, heriblandt Lenovo — hvor jeg lavede garantireparationer på skriveborde og bærbare computere hos kunderne, ordnede andet udstyr og satte nye arbejdsstationer op til nyansatte. Jeg kunne godt lide variationen: ingen dage lignede hinanden, og der var altid noget nyt at lære. Til sidst blev de planlagte projekter hos den oprindelige kunde ved med at blive udskudt, og med for lidt arbejde at fordele måtte Onitio sige farvel til mig.

Så dukkede twinBASIC op — en moderne efterfølger til Visual Basic 6, der gjorde det sprog, jeg kunne, levende igen. Jeg gik i gang: et Windows-værktøj, der retter en fejl i proceslinjen, jeg har levet med, hvilket krævede, at jeg regnede det udokumenterede registreringsformat bag den ud og gik direkte til Win32-API'et. Sideløbende byggede jeg dette site — ren PHP, ingen framework, intet build-trin, skrevet i hånden og lagt op i hånden. Det startede som et sted at lægge mit CV og blev til stedet, hvor jeg prøver ting af: en tosproget forside, et sæt adminværktøjer, jeg har bygget til at drive og overvåge det, og en vane med at skrive hver ændring ned undervejs. Den løbende historik ligger på changelog-siden.